Voksede op i en fattig, børnerig bondefamilie på Nordlandet, hvor kun faderen kunne læse, men ingen af forældrene skrive. Forfatteren har med præcision og kølighed i Bernskuheimilið mitt (Mit barndomshjem), 1906, fortalt om en barndom og ungdom, hvor hun fattede en voldsom interesse for digtekunst, led under savnet af en uddannelse og blev regnet for en særling.
Hun blev gift med en snedker 1887, skrev noveller, men var mest kendt som lyriker og udgav to digtsamlinger, der begge havde titlen Nokkur smákvæði (Nogle smådigte), 1888, 1912. 1945 udkom Ritsafn (Samlede værker), med fortællinger og digte. En del af dette stof blev trykt i tidsskrifter, mens hun levede.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Soffía Auður Birgisdóttir: Skyldan og sköpunarþráin, efterskrift i: Sögur íslenskra kvenna 1879-1960, 1986
Björg Einarsdóttir: "Meira skáld en margir hyggja" i: Úr ævi og starfi íslenskra kvenna 1, 1984
