Hanne Ørstavik (f.1969) er vokset op i Tana i Finnmarken, men flyttede til Oslo, da hun var 16 år gammel. Hun er cand.mag. i psykologi, fransk og sociologi. Hun har debuteret med romanen Hakk (1994) og fulgte op med Entropi (1995). Herefter udkommer romanerne Kjærlighet (1997; Kærlighed, 2007), Like sant som jeg er virkelig (1999; Så sandt som jeg er virkelig, 2007) Tiden det tar (2000; Den tid det tager, 2011), Uke 43, (2002; Uge 43, 2003), Presten (2004; Præsten, 2005) og kaldet – romanen (2009; kallet – romanen, 2006) Hyenene (2011; Hyænerne, 2012) Det finnes en stor åpen plass i Bordeaux (2013; Der findes en stor åben plads i Bordeaux, 2014).
Hanne Ørstavik er oversat til 15 sprog og har bl.a. modtaget Oktoberprisen, Havmannprisen, Amalie Skram-prisen og Aschehougprisen.
Litteraturforskeren Unni Langås skriver i sin store artikel om Hanne Ørstavik i Nordisk Kvindelitteraturhistorie således:
Hos Hanne Ørstavik finder vi genkommende beskrivelser af et ønske om nærhed, der samtidig altid er ledsaget af en frustreret oplevelse af afstand. Denne spænding genfinder man på mange niveauer i teksterne, ikke kun i skildringer af mellemmenneskelige forhold (forældre og børn, bror og søster, kvinde og mand, kvinde og kvinde), men også i en hyppigt tematiseret refleksion over sprog, litteratur og billedkunst. Denne refleksion er også til stede i essays og artikler, som Hanne Ørstavik har publiceret, og her bliver det klart, hvor tæt en forbindelse der er mellem fiktionsteksterne, essayistikken og forfatterens personlige erfaringer.
