Wilhelmina Elisabeth Nordström

1815 - 1902

Finland

(Signaturerne W.N-m, W-aN-a), født i Pyhtää i det sydlige Finland. Hun skabte sig en karriere både som pigeskolelærerinde og som digter. Hendes elever kaldte hende for “Domkirken”. Hun var ugift. Hun voksede op på en præstegård, gik på to forskellige tysksprogede pigeskoler, hvoraf den ene lå på Det Karelske Næs, og arbejdede efter faderens død i 25 år som guvernante hos forskellige familier.

I 1858 grundlagde hun en privat pigeskole, først i det centrale Finland, derefter i Borgå. Hun videreuddannede sig på studierejser til Tyskland, Schweiz og Italien. I 15 år var hun forstander på den skole, hun havde grundlagt, og her underviste hun i fremmede sprog. Ved siden af sit arbejde som lærer udgav Wilhelmina Nordström digte og noveller i litterære almanakker samt digtsamlingen Dikter, 1861. J.L. Runeberg sendte samlingen til sin forlæggerven A. Bohlin i Orebro, og denne udgav en ny udvidet udgave af den i 1864.

Wilhelmina Nordstrom deltog aktivt sammen med sin veninde Fredrika Runeberg i forskellige kvindeforeningers arbejde. Bramfri som hun var, havde hun sommetider svært ved at forstå Fredrika Runebergs stilling som nationaldigterens hustru. Anerkendelsen af Wilhelmina Nordströms digte er vokset i løbet af de sidste årtier.

Udvalgt litteratur om forfatteren

Erik Ekelund: Finlands svenska litteratur, 1969