Ragnhild Magerøy

1920 - 2010

Norge

Forfatteren blev født i Frena i Møre og Romsdal len, og var en meget læst forfatter af historiske romaner. I 1957 debuterede hun med Gunhild, første bind af en romantrilogi om kvindeskæbner i en lille vestlandsbygd i 1800-tallet. I de mange senere romaner som Dronning uten rike, 1966, Mens nornene spinner, 1969, og Himmelen er gul, 1970, har hun hentet sit stof i norsk middelalder. Hendes kvindeskikkelser er frodige og varmblodige og handlingen dramatisk. I 1990’erne udgav hun en essaysamling, Spotlight på sagaen, 1991, og to nye romaner, Den hvite steinen, 1995, og Hallfrid, 1997.

Opdateret af redaktionen 2011:

Efter ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie udgav Ragnhild Magerøy romanen Blodig arv, 2008, og to essaysamlingar, Vesterhavs, 1999, og Tusmørkefabler og sannferdige eventyr, 2003.

Udvalgt litteratur om forfatteren

Willy Dahl: "Så mange slags kjærlighet" i: Edvard Beyer (red.): Norges litteraturhistorie, bd. 6., 1975

Willy Dahl: "Historien i en historieløs tid" i: samme: Norges litteratur 3: Tid og tekst 1935-1972, 1989

Anne Birgitte Rønning: "I dialog med fortiden. Den nye historiske romanen"i: Irene Engelstad m.fl. (red.): Norsk kvinnelitteraturhistorie, bd. 3, 1990