Født i Öja, Österbotten, er nu bosat i Sverige, har arbejdet som ekspeditrice og er mor til tre børn. Hun debuterede med digtsamlingen Att resa sig, 1973, efterfulgt af prosaværkerne Bli till, 1976, Första damernas (Damernes dans), 1979, Maras ö, 1984, og Framtid, 1989, og digtsamlingerne I tigerns öga, 1983, Pyramid, 1990, og Grodan (Tudsen), 1993.
Som forfatter har hun bevæget sig fra feministisk realisme til billedrige kvindemyter i både poesi og prosa. Gurli Lindén har været tilknyttet kunstnersamarbejdet Kvinnoskribentgruppen i Österbotten og var medstifter af alternativforlaget Författarnas andelslag. Siden blev hun engageret i den antroposofiske bevægelse og har skrevet to bøger om Hilma af Klint: Vägen till templet, 1996, og Enheten bortom mångfalden: två perspektiv på Hilma af Klints verk (tillsammans med Anna Maria Svensson), 1999.
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Gurli Lindén udgivet lyrik i Myrlod, 2001, og Norrut, 2006, og prosa i Varans dröm, 2003, og Röster från Mu, 2007.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Finlandssvenska kvinnor skriver, 1985
Merete Mazzarella: "Den kvinnomedvetna prosan efter 1970" i: Sven Linnér (red.): Från dagdrivare till feminister, 1986
56 österbottniska författare om sig själva, 1990