Født på landet i Skåne, kom på pigeskole i Lund, studerede i Frankrig og fik senere ansættelse på Svenska Dagbladet i Stockholm. Efter 2. Verdenskrig blev hun korrespondent i Rom og flyttede først tilbage til barndomshjemmet, gården Sofiedal, i 1980 og boede her sammen med sin søster, kunstneren Dagny Larsson.
I debuten 1944 med digtsamlingen I denna cirkel gav naturen gav hende ord til at skildre den nazistiske trussel, og novellesamlingen I drömmen var det så, 1946, beskriver, hvordan kvinder tugtes i deres nære relationer. I Fjärrkontakter (L), 1980, behandles volden i den italienske hverdag. Martha Larsson introducerede desuden italienske digtere i Sverige gennem kronikker i Svenska Dagbladet.