Født i den karelske by Viborg. Både hendes tidligere mand, Heikki Hietamies, og hendes datter, Eve Hietamies, er forfattere. I sine historiske og realistisk betonede romaner bevæger Laila Hietamies sig hovedsagelig i et karelsk miljø.
I debutromanen Lehmusten kaupunki (I lindenes by), 1972, og fortsættelsen Unohduksen lumet (Glemselens sne), 1973, og i Kukkivat Kummut (De blomstrende bakker), 1976, koncentreres fortællingen om 1930’rnes Villmanstrand, hvor kvindelivet konfronteres med garnisonens militær. Andre værker er serien om Det Karelske Næs, som indledtes i 1980 med Mäeltä näkyy toinen mäik (Fra bakken ses en anden bakke) og afsluttedes i 1984. Den beskæftiger sig med bylivet fra 1920’rne og frem til evakueringen efter Vinterkrigen 1939-40 og konfrontationen med et nyt miljø. Også i hendes Ladoga-serie befinder vi os på Det Karelske Næs nær den sovjetrussiske grænse.
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Laila Hirvisaari udgivet en lang række romaner. Under sit tidligere navn Laila Hietamies har hun skrevet tre bøger i Anni-serien: Kylä järvien sylissä, 1998, Siniset Viipurin illat, 1999, Kesän korkea taivas, 2000, og yderligere fire bøger i Lehmusten kaupunki-serien: Syksyksi kotiin, 2001, Koivu ja tähti, 2002, Siellä jossakin, 2003, og Kallis kotimaa, 2004.
Under navnet Laila Hirvisaari har hun siden 2004 udgivet Kuununpuisto, 2005, Myrskyn edellä, 2006, Grand Hotel, 2007, Vuoksen helmi, 2008, og Pihkovan kellot, 2009.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Maaria Linko: "Emotions, memories and romance readers: a case study of Laila Hietamies and her fans" i: Diegesis: Journal of the Association for Research in Popular Fictions, 3, 1998