Født i Oslo, nu bosat i Lom i Gudbrandsdalen, er uddannet arkitekt og har tre børn. I 1964 konverterede hun til katolicismen.
Hun debuterede i 1961 med romanen Sølvhammeren, der skildrer kvindeliv og kvindesind i 1000tallet. I de to følgende bind, Jærtegn, 1962, og Helgenkongen, 1963, er den vigtigste tematik brydninger i den religiøse tro i forbindelse med Olav den Helliges kristning af Norge. Kvinders vilkår og de religiøse brydninger er også gennemgående temaer i forfatterskabets sene romaner, der desuden kritiserer tidligere historieskrivning. Dronningsagaen, 1979, gør op med Snorres kongesagaer, og trilogien Bodvars saga, 1983-1989, kompletterer de islandske ættesagaer.
Hun har desuden skrevet sagprosa om historiske emner som Sagaens kvinner. Om stolthed og trelldom, kjærlighet og hevn, 1981, Hellig Olav. Historien om vor nasjonalhelgen, 1985, og Selja og Stad. Legender, saga og historie, 1992. I 1997 udgav hun endnu en roman, hvis handling er henlagt til middelalderen: Stavkjerringa.
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Vera Henriksen udgivet romanerne Klangen av en lutt, 2001, Ildens sang, 2002, og Jarlefeiden, 2003.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Willy Dahl: "Til historien etter stof" i: samme: Norges litteraturhistorie, bd. 6, 1975
Irene Engelstad m.fl. (red.): Norsk kvinnelitteraturhistorie, bd. 3, 1990
Else Mundal: "Ikkje lett å gjøre alle til lags ... Om den historiske roman og Vera Henriksen" i: Samtiden. Samtidslitteratur 1983, 1983
