Rinna Frederikke Elisabeth Hauch

1811 - 1896

Danmark

Hendes tidligt afdøde fader var byfoged i Helsingør, og hun voksede op hos mosteren Henriette Wulff på Petersgård ved Kallehave. Som 17-årig blev hun gift med den 21 år ældre digter Carsten Hauch og blev mor til otte børn. Mellem fødslerne skrev hun to romaner, udgivet af Carsten Hauch, Tyrolerfamilien, 1840, og hovedværket Frue Werner; 1844, om kvindeidentitetens udspring i mor/ datter-symbiosen. På sine ældre dage var hun medlem af Dansk Kvindesamfund og Socialdemokratiet.

Udvalgt litteratur om forfatteren

Steffen Auring m.fl. (red.): Dansk litteraturhistorie, bd. 5, 1984

Georg Brandes: "Rinna Hauch" i: Samlede Skrifter, bd. 2, 1899

Stig Dalager og Anna-Marie Mai: Danske kvindelige forfattere, bd. 1, 1982