Forfatteren kom fra et håndværkermiljø i det sydlige Finland, afbrød gymnasiet, ernærede sig som renskriver og korrekturlæser, var kortvarigt gift i 1930’rne og fik en søn.
Efter debutromanen Hyväntekijä (Velgører) i 1930, levede hun af sit forfatterskab. Sit gennembrud fik hun med romanen Katuojan vettä (Vandet i rendestenen), 1935, der var baseret på egne erfaringer som ung mor under depressionen. I romanen Säädyllinen murhenäytelmä (En anstændig tragedie), 1941, skildres livet i et intellektuelt borgerligt miljø. Helvi Hämäläinen begyndte sit lyriske forfatterskab i 1940’rne, og også her viste hun sig som tolker af det kvindelige driftsliv inspireret af den svenske litterære vitalismes dyrkelse af drifterne og en elementær, primitiv livsfølelse. Men den livsbekræftende tone blev efterhånden mørkere og mere smertefuld, præget af bl.a. aggression og depression når det gælder den kunstneriske problematik. Efter 20 års tavshed udkom digtsamlingen Sukupolveni unta (Min generations drøm) i 1987.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Ritva Haavikko og Helvi Hämäläinen: Ketunkivellä. Helvi Hämäläisen elämä 1907-1954, 1993
