Monika Kristine Fagerholm

1961 -

Finland

Monika Fagerholm er født i Helsingfors (f. 1961), opvokset i en forstad og skriver på svensk. Novellerne Sham (1987) og Patricia (1990) bliver efterfulgt af romanen Underbara kvinnor vid vatten. En roman om syskon (1994; Skønne kvinder ved vandet. En roman om søskende,1996). Herefter udkommer romanerne Diva. En uppväxts egna alfabet med docklaboratorium (en bonusberättelse ur framtiden) (1998; Diva. En opvæksts egne alfabeter med dukkelaboratorium (en bonusfortælling fra fremtiden), 2002), Den amerikanska flickan (2004; Den amerikanske pige, 2007) og Glitterscenen. Og flickan hon går i dansen med röda gulband (2009; Glitterscenen – og pigen hun træder i dansen med røde guldbånd, 2012). Sammen med Martin Johnson udgiver Monika Fagerholm Havet. Fyra lyriska essäer (2012; Havet. Fire lyriske essays) og endelig udkommer romanen Lola uppochner (2012; Lola op-og-ned).

Monika Fagerholm er oversat og udgivet i mere end syv lande. Hun har bl.a. modtaget Runebergsprisen, Augustprisen, Aniara-prisen og Göteborgs-Postens litteraturpris.

Litteraturforskeren Pia Ingström skriver i sin store artikel om Monika Fagerholm i Nordisk Kvindelitteraturhistorie således:

Den finlandssvenske forfatter Monika Fagerholm har i bog efter bog på usædvanlig vis kombineret den læservenlige realismes kendetegn – spænding, levende lokalmiljøer, interessante figurer – med en dristig fornyelse af prosaens fortællekonventioner. Hun kan både underholde og eksperimentere, blæse og have mel i munden. Hun kan med andre ord både vinde den almindelige læsers hjerte og samtidig fremstå interessant for litteraturforskningen på flere niveauer, queer og subversiv og formmæssigt nyskabende.

Udvalgt litteratur om forfatteren

  • Finlands svenska litteratur 1900-2012 (utk. 2014), red. Michel Ekman (utk. 2014, Svenska Litteratursällskapet)
  • Kaisa Kurikka: ”To use and abuse, to write and rewrite: metafictional trends in contemporary Finnish prose”, i Metaliterary Layers in Finnish lLiterature, red. Samuli Hägg, Erkki Sevänen og Risto Turunen, Studia Fennica Litteraria 3, 2008
  • Kristina Malmio: ”Phoenix-Marvel Girl in the Age of fin de siècle – Popular Culture as a vehicle to Postmodernism in Diva by Finland-Swedish Author Monika Fagerholm”, u Nodes of Contemporaru Finnish Literature, ed. Leena Kirstinä, Studia Fennica Litteraria, SKS 2012
  • Maria Margareta Österholm: ”Världens äckligaste prinsesskalas. Om ett gurleskt flickrum i samtidslitteraturen”, i Flicktion. Genuspersektiv på flickor i fiktionen, red. Eva Söderberg, Mia Österlund og Bodil Formark, Universus Academic Press 2013