Datter af en frikirkelig bygningsingeniør. Hun uddannede sig som billedkunstner, men gik med den kritikerroste novellesamling Gaster och främlinger, 1911, over til skribentvirksomhed. Hun var gift med Gustaf Collijn, chefen for Intima Teatern i Stockholm.
Anna Lenah Elgström introducerede ekspressionismen og den angstmættede sjæleanalyse i svensk prosa. Med novellesamlinger som Fattigfolk, 1912, Mödrar, 1917, Martha och Maria, 1921, og Kvinnor, 1930, bestræbte hun sig på at give Ellen Keys ideer om samfundsmoderskabet en social retning, hvilket ofte gav novellerne en overvægt af defaitisme ved deres fokusering på den individuelle lidelse.
Den selvbiografiske trilogi Den kloka Elsa, 1928, Elsa och kärleken, 1932, og Elsa i männens värld, 1936, handler om en oprørsk borgerpiges opvækst i begyndelsen af århundredet. Parallelt med forfatterskabet, der omfatter mere end 30 romaner, novellesamlinger, essaysamlinger og rejsebøger, virkede hun fra 1922 til 1949 som journalist på Morgontidningen.
Efter at have deltaget i kvindernes internationale fredskongres i Haag i 1915 blev hun en drivende kraft inden for den svenske kvinde- og fredsbevægelse og var bl.a. en af initiativtagerne til Red Barnet i Sverige. Hun var formand for den svenske kvindekomité for Spaniens børn og medlem af flygtningehjælpskomitéen af 1940.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Catrine Brödje: Ett annat tiotal: en studie i Anna Lenah Elgströms tiotalsprosa, 1998
Immi Lundin: "Anna Lenah Elgström. Moderskänslan som världssamvete" i: Kvinnornas litteraturhistoria, bd. 1, 1981
Ingrid Nordström: Det kommer att gå bra för er: kvinnor i Stockholmsromaner omkring 1920, 2005
Hagar Olsson: "I samklang med en stormig tid" i: Samtid och framtid, 1945
Sofi Qvarnström: Motståndets berättelser: Elin Wägner, Anna Lenah Elgström, Marika Stiernstedt och första världskriget, 2009
Lydia Wahlström: Glada givare, 1929
