Ellen Einan

1933 - 2013

Norge

Forfatteren er opvokset på en gård i Svolvær, har arbejdet inden for ældreforsorgen, er enke og mor til tre børn.

Under inspiration af automatskrift udvikler hun en egen forestillingsverden frem og er med sin mystik og sit symboltunge sprog en af de mest særprægede forfattere i nutidens Norge. Hun vakte opsigt som lyriker med debutbogen Den gode engsøster, 1982, og har siden udsendt flere digtsamlinger, bl.a. Muldsøstre, 1983, Sene rop mellom bronsebergene, 1987, De syv nattstegene, 1992, og Jade for min engel, 1994.

Opdateret af redaktionen 2011:

Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Ellen Einan udgivet digtsamlingerne Innenfor og utenfor er ett, 1999, Dagen får min uro, 2004, og Noen venter på bud, 2009. På dansk findes hendes digte oversat i én udgivelse, Søster Nat, 1991.

Hun har modtaget Aschehougprisen 2002 og Havmannprisen 2009.

Udvalgt litteratur om forfatteren

Poul Borum: "Poesi i Norden 1986. Eller Poul Borum Ali-Time 1986. Scandinavian Poetry Top Forty". Poetica, nr. 9/10, 1987