Forfatteren er fra Stockholm, men efter moderens død i 1945 boede hun syv år i Finland, hvor hun blev opdraget af slægtninge. Hun blev fil. kand. i 1960, arbejdede 1960-68 som gymnasielærer i svensk og med psykisk syge på Rålambshovs Sjukhus i 1970’erne. Desuden har hun været redaktør på tidsskriftet Attiotal, senere Nittiotal, og næstformand i Sveriges Författarförbund 1983-86.
Heidi von Born, der har introduceret litteratur fra Australien, Canada og Japan i Sverige, har i en lang periode i 1990’erne været medlem af Nordisk Råds priskomité. Hun debuterede i 1956 med Det förtrollade huset (L). Psykisk sygdom er temaet i Dagar som de faller (R), 1972, om den psykotiske Jenny, men allerede i romanen Handen full fra 1969 om den døve dreng Seb var hun begyndt at skrive om det udstødte menneske. Samme tema behandles for eksempel i romanerne Insida, 1966, Den tredje handen, 1974, Simulantens liv, 1977, og Det japanska skriket, 1979. De fem romaner om Ella, som begynder med Hungerbarnen, 1981, og afsluttes med Ropa stenarna tillbaka, 1991, beskriver en ung kvindes udvikling fra barndommen og ind i voksenlivet. Romanen Månens vita blod fra 1988 udspiller sig i et canadisk universitetsmiljø. 1993 og 1995 udgav hun romanerne Om solen vill og En sida av himlen.
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk kvindelitteraturhistorie har Heidi von Born skrevet romanerne Änglarnas stad, 1998, En högtidlig yra, 2003, Eldprovet, 2005, og Ett bländande ljus, 2008.
Hun har bl.a. modtaget Lars Ahlin-stipendiet 1996, De Nios Vinterpris 2004 og Stockholm läser 2004.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Birgitta Ahlmo-Nilsson: "Kvinnokamp och kvinnolitteratur" i Lönnroth-Göransson (red.): Den svenska litteraturen 6, 1990
Martin Arnesen: "Det självbiografiska projektet" i: Vår Lösen nr. 5, 1990
Britt Dahlström: "Född till författare" i: Horisont, nr. 5, 1990
Bo Heurling (red.): Författaren själv, 1993
