Forfatteren stammede fra et borgerligt embedsmandsmiljø i Kongsberg og oplevede som ni-årig en social deroute, da faderen døde. Hendes skolegang på et af Københavns bedste pigeinstitutter blev betalt af kongen, og efter skoletiden ernærede hun sig som selskabsdame, indtil hun som 21-årig blev gift med præsten F.E. Boisen, der blev en kendt grundtvigianer. Hun fødte 11 børn, heriblandt kvindesagsforkæmperen Jutta Boisen Møller. Tre børn døde som spæde.
Fra 1856-69 skrev Eline Boisen sine erindringer, et omfattende kulturhistorisk dokument, tænkt som et vidnesbyrd over for Guds domstol om Djævlens store magt, men samtidig en afdækning af ægteskabet og tidens politiske og religiøse oprørsbevægelser mod enevældens standssamfund. Hun skrev i alt 47 stilehæfter, hvoraf dele blev udgivet i 1985: – men størst er kærligheden. Eline Boisens erindringer fra forrige århundredes midte. I 1998 udkom erindringerne i en komplet udgave: Anna, Elin, Gudrun Bojsen-Møller og Birgitte Haarder (udg.): “Eline Boisen”.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Anna Bojsen-Møller: "Min rose jeg aldrig vil miste" i: Fønix, nr. 3, 1987
Anna Bojsen-Møller: Eline Boisens erindringer, 1999
