Mari Boine

1956 -

Sverige

Boine fik et internationalt gennembrud med sin cd Gula gula (Lyt til stammemødrenes stemme), 1989. Hun er blevet den bedst kendte samiske kunstner med koncerter på alle verdens kontinenter.

Hendes musik udspringer af flere forskellige traditioner, hvor rytmen, friheden til at improvisere og den musikalske bevægelighed i den samiske joik (sang) kun er en af flere klangbunde. Hendes cd Leahkastin (Jeg slår op), 1994, er skrevet til Vossajazz (den årlige jazzfestival i Voss, Norge) i sommeren 1994. Hun har også skabt musik til teateropsætninger og udgav i 1996 cd’en Radiant Warmth i USA.

Opdateret af redaktionen 2011:

Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Mari Boine udgivet adskillige cd’er. Hun har modtaget flere priser, bl.a. Samerådets ærespris 1992 og Nordisk Råds Musikpris i 2003. I 2009 udnævntes hun af den norske konge til ridder af 1. klasse af St. Olavs Orden “for sit alsidige kunstneriske virke”. 

Siden 2008 er hun professor i musikvidenskab ved Høgskolen i Nesna.

Udvalgt litteratur om forfatteren

Harald Gaski: Skriftbilder. Samisk litteraturhistorie, 1998