Skrev under signaturerne e*** og E***. Født i Kangasniemi i det centrale Finland. Hun mødte som 15-årig den næsten 20 år ældre digter Johan Ludvig Runeberg, som var på toppen af sin karriere, og som blev hendes skæbne både som elsker og litterært forbillede. Den opstandelse, forholdet vakte, nedtonedes af hustruen Fredrika Runebergs besindige holdning til forelskelsen. Fredrika Runeberg og Emelie Björkstén blev endda så nære venner, at Emelie lod Fredrika læse sine digte som den første. Mens den forældreløse Emelie, der ikke havde nogen uddannelse, flyttede rundt og boede hos forskellige slægtninge, holdt Fredrika forbindelsen til hende via breve, og Emelie deltog ligeledes i plejen af J.L. Runeberg, efter at han i 1863 var blevet lam.
Efter J.L. Runebergs død tilegnede Emelie sin digtsamling Annu en gång, 1877, til Fredrika med ordene “med ydmyghed og respekt”. Ud fra brevene kan man tydeligt se, at hun nærede stor agtelse for Fredrika, bl.a. for dennes bestræbelser for at forbedre kvindens stilling i Finland. Ud over den førnævnte digtsamling har Emelie Björkstén udgivet værkerne Sandperlor, 1864, Drottningar, 1867, og De sista, 1886, samt erindringsværket Några Minnen, 1871, endvidere eventyr i hæfter for børn og oversættelser. Hun har desuden redigeret en antologi af kvindelige digtere med titlen Mosaiker i 1874. J.L. Runebergs og Fredrika Runebergs breve til Emelie Björkstén samt brudstykker af dennes egne dagbogsoptegnelser er blevet udgivet i dette århundrede. Emelie Björkstén giftede sig aldrig.
