Efie Beydin

1958 -

Danmark

Født i Tyskland, hvor hun har tilbragt en del af sin barndom. Hun er cand.phil. i tysk og billedkunstner. Hun debuterede i 1991 med digtsamlingen Sommerfuglekrigeren, der i 1995 blev efterfulgt af romanen Fiorellis metode. Handlingen og æstetikken i novellesamlingen Paradisfuglen, 1996, henter bl.a. sine motiver fra billedkunsten. Det er psykologiske fortællinger, der kredser om indre og ydre rum, om indespærring og muligheden af at bryde ud.

Opdateret af redaktionen 2011:

Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Efie Beydin skrevet romanen Engel, 2007, og fortællingerne Kantate til Emilia, 2009.

Hun modtog i 2007 Statens kunstfonds treårige arbejdslegat.