Dortea Birkedal Andersen

1957 -

Danmark

Forlod som 16-årig skolebænken for at rejse kloden tynd og har skrevet rejsebøgerne Rejseeventyr. På stop fra Ringstedvej til Verdens Tag, 1982, og Tvillingetræet, 1983. Hun har skrevet manuskript til ungdomsfilmene Negerkys og labre larver, instrueret af Li Vilstrup, 1987, og i 17 op, instrueret af Brita Wielopolska, 1989, som gav afsæt til debutromanen Sallys bizniz, 1989, en rå og humoristisk fortælling om Sally, ukueligt pigebarn og forretningstalent fra forstadsbetonen. Herefter fulgte voksenromanerne Latterfuglens land, 1990, Grusvej til paradis, 1991, og Kællingehaven, 1996.