Denne artikel udforsker Maria Marcus som en dansk forfatter, der med sin ærlige skildring af masochisme udfordrer sin samtids normer i sidste halvdel af det 20. århundrede. Ved at kombinere personlige erfaringer med sagkundskab og teoretiske analyser belyser Maria Marcus, hvordan seksuel underkastelse kan forenes med personlig frigørelse, et budskab, der i hendes egen samtid mødte modstand – også i kvindebevægelsen og blandt feminister. I artiklen argumenteres der for, at Maria Marcus’ forfatterskab har været miskendt, men at det i dag meningsfuldt kan genlæses i lyset af queer litteratur og feministisk diskurs og på måder, der gør forfatterskabet relevant i både en historisk og nutidig kontekst og samtidig åbner for nye litteraturhistoriske læsninger.
Søg