Tag: Pronatalisme

Barnfrihed og tricksteri hos og på tværs af Tove Jansson, Karen Blixen og Selma Lagerlöf

Med afsæt i den mytologiske tricksterfigur undersøger artiklen, hvilken betydning fravalget af biologisk moderskab havde for de tre kanoniserede forfattere: Tove Jansson, Karen Blixen og Selma Lagerlöf. Artiklen tager afsæt i en undersøgelse af, hvordan de tre forfatterskaber på tværs af hinanden genfortolker og aktualiserer forskellige barnløse figurer (fx stedmoren, heksen og nonnen), og fokuserer ligeledes på, hvilke alternative og queer slægtskabsformer, der muliggøres i de tre forfatterskaber. Undervejs anskueliggør artiklen, hvilken betydning tricksteriet har for genforhandlingerne af de barnfri figurer, eller hvordan tricksteriet forvandler de barnløse figurer til barnfri figurer.