Redaktionel indledning
Under temaet Queer har redaktionen i 2025 samlet syv artikler om såvel nyere som ældre litteratur, der hver for sig og i samspil udfordrer gængse normer og forestillinger om køn, krop og seksualitet. I artiklerne spørges der især til litterære fremstillinger af, hvordan køn, krop og seksualitet er indlejret i den måde, kernefamilie, reproduktion og menneske-naturforholdet er organiseret på inden for rammerne af en nordisk liberal velfærdskontekst, og af mulige andre og mere bæredygtige måder at tænke reproduktive fællesskaber på. I denne indledning gør redaktørerne rede for de overvejelser, der ligger bag, og for de valgte temaer: queer temporalitet, queer slægtskab og queer økologi. Ikke mindst diskuteres det, hvad queer perspektiver kan gøre ved den måde, der skrives litteraturhistorie på, og hvorvidt det at bryde med den kronologiske organisering og implicitte progressionsfortælling kan være en vej til at opdage nye mønstre og hente nye indsigter i litteraturen og samtidig revurdere litterære kanondannelser.
Tag: Krononormativitet
Artiklen beskæftiger sig med romaner af Charlotte Weitze og Charlotte Inuk, der læses som udtryk for radikal queerhed, hvilket vil sige, at de ikke kun handler om et opgør med statiske kønsidentiteter, men også om et opgør med selve den moderne adskillelsestænkning, der ved hjælp af binære kategorier afgrænser forskellige arter, typer, og kulturelle grupper fra hinanden. Hvor Inuks roman Store dyr fra 2008 især italesætter distinktionen mellem dyr og mennesker, beskæftiger Weitzes roman Rosarium fra 2021 sig med modsætningen mellem planter og mennesker. I begge romaner bliver disse grænsedragninger udfordret og erstattet med en fundamental anderledes opfattelse af vores forhold til hinanden og til andre levende væsener. Radikal queerhed peger således på en udvidet forståelse af queerhed, som konfronterer adskillelsestænkningen med et utopisk blik på verden, der viser vores vedvarende forbundethed med hinanden.