Redaktionel indledning
Under temaet Queer har redaktionen i 2025 samlet syv artikler om såvel nyere som ældre litteratur, der hver for sig og i samspil udfordrer gængse normer og forestillinger om køn, krop og seksualitet. I artiklerne spørges der især til litterære fremstillinger af, hvordan køn, krop og seksualitet er indlejret i den måde, kernefamilie, reproduktion og menneske-naturforholdet er organiseret på inden for rammerne af en nordisk liberal velfærdskontekst, og af mulige andre og mere bæredygtige måder at tænke reproduktive fællesskaber på. I denne indledning gør redaktørerne rede for de overvejelser, der ligger bag, og for de valgte temaer: queer temporalitet, queer slægtskab og queer økologi. Ikke mindst diskuteres det, hvad queer perspektiver kan gøre ved den måde, der skrives litteraturhistorie på, og hvorvidt det at bryde med den kronologiske organisering og implicitte progressionsfortælling kan være en vej til at opdage nye mønstre og hente nye indsigter i litteraturen og samtidig revurdere litterære kanondannelser.
Queer
Under 2000-talets första decennier sveper en våg av litteratur om moderskap in över Norden. Flera böcker utmanar den moderskapsnorm som dikterar hur kvinnor ska leva genom att skildra mammor som lämnar sina familjer och kvinnor som inte blir mammor. Med hjälp av ett queerbegrepp som betonar den icke-reproduktiva positionen kan litteraturen läsas som ett motstånd mot kärnfamiljsnorm och pronatalism, men också som en kritik av den neoliberalisering som skett i de nordiska länderna.
Denne artikel udforsker Maria Marcus som en dansk forfatter, der med sin ærlige skildring af masochisme udfordrer sin samtids normer i sidste halvdel af det 20. århundrede. Ved at kombinere personlige erfaringer med sagkundskab og teoretiske analyser belyser Maria Marcus, hvordan seksuel underkastelse kan forenes med personlig frigørelse, et budskab, der i hendes egen samtid mødte modstand – også i kvindebevægelsen og blandt feminister. I artiklen argumenteres der for, at Maria Marcus’ forfatterskab har været miskendt, men at det i dag meningsfuldt kan genlæses i lyset af queer litteratur og feministisk diskurs og på måder, der gør forfatterskabet relevant i både en historisk og nutidig kontekst og samtidig åbner for nye litteraturhistoriske læsninger.
Hur skulle en litteraturhistorieskrivning kunna se ut som tillvaratar den queera potentialen i intersektionen mellan kön, sexualitet och art? Med nedslag i svenskspråkig skönlitteratur efter 1880 visas i denna artikel hur relationen mellan husdjur och queerhet sönderfaller i tre olika, ibland överlappande delar: husdjuret som metafor för respektive i närheten av den queera relationen; husdjuret som romantisk och sexuell partner; och att som människa själv bli husdjur.
I 2020’erne er der kommet et nyt fokus på transkønnethed i litteraturen. Den nye danske translitteratur afsøger, hvad det betyder at tage trans alvorligt som levet erfaring og som tekstlig form. Historisk set er transpersoner typisk blevet reduceret til stereotype symboler for alt muligt andet end netop det at være transkønnet, ligesom cislitteraturen har været præget af et objektiverende blik på transkroppen. Derfor er den nye translitteratur også optaget af, hvordan transerfaringer og transstemmer kan repræsenteres uden at gentage et cisnormativt voldshierarki, der afkræver transkønnetheden at forklare sig. Det kommer bl.a. til udtryk ved en mere hybrid fortællestil, der generelt er skeptisk over for sprogets beskrivende kraft, men som til gengæld fæster lid til muligheden for solidaritet imellem transpersoner. Den nye translitteratur afsøger og insisterer på kønslig, sproglig og affektiv ambivalens som modstand mod cisnormativitetens krav om kønslig og litterær entydighed.
Med afsæt i den mytologiske tricksterfigur undersøger artiklen, hvilken betydning fravalget af biologisk moderskab havde for de tre kanoniserede forfattere: Tove Jansson, Karen Blixen og Selma Lagerlöf. Artiklen tager afsæt i en undersøgelse af, hvordan de tre forfatterskaber på tværs af hinanden genfortolker og aktualiserer forskellige barnløse figurer (fx stedmoren, heksen og nonnen), og fokuserer ligeledes på, hvilke alternative og queer slægtskabsformer, der muliggøres i de tre forfatterskaber. Undervejs anskueliggør artiklen, hvilken betydning tricksteriet har for genforhandlingerne af de barnfri figurer, eller hvordan tricksteriet forvandler de barnløse figurer til barnfri figurer.
Artiklen beskæftiger sig med romaner af Charlotte Weitze og Charlotte Inuk, der læses som udtryk for radikal queerhed, hvilket vil sige, at de ikke kun handler om et opgør med statiske kønsidentiteter, men også om et opgør med selve den moderne adskillelsestænkning, der ved hjælp af binære kategorier afgrænser forskellige arter, typer, og kulturelle grupper fra hinanden. Hvor Inuks roman Store dyr fra 2008 især italesætter distinktionen mellem dyr og mennesker, beskæftiger Weitzes roman Rosarium fra 2021 sig med modsætningen mellem planter og mennesker. I begge romaner bliver disse grænsedragninger udfordret og erstattet med en fundamental anderledes opfattelse af vores forhold til hinanden og til andre levende væsener. Radikal queerhed peger således på en udvidet forståelse af queerhed, som konfronterer adskillelsestænkningen med et utopisk blik på verden, der viser vores vedvarende forbundethed med hinanden.
Vad är queerlitteraturhistoria? Ett svar är den litteratur som lästs inom hbtqi-rörelsen och som samlats i en queer kanon genom läslistor och bibliografier. Föreningar, bokcirklar, bokhandlar och tidskrifter har varit viktiga mötesplatser där litteratur listats och beskrivits. Under 2000-talet har digital informationsaktivism och alternativa system för beskrivning av hbtqi-material i bibliografiska databaser och bibliotekskataloger bidragit till att synliggöra hbtqi-litteraturens historia.