Datter af ingeniør Bruno Sandman og børnebogsforfatteren Rut Forsblom, 1957 gift med kunstneren og forfatteren Carl-Gustaf Lilius (1928–1998). Mor til Suzanne (Muddle) Lilius.
Irmelin Sandman Lilius debuterede i 1955 med digtsamlingen Trollsång og har etableret sig som en af Nordens betydeligste børnebogsforfattere og -illustratorer. Hun har udviklet sit eget fantasiunivers, i hvis centrum byen Tulavall ligger. I de senere år er det selvbiografiske indslag blevet stærkere i hendes produktion. I 1996 udgav hun sammen med søsteren, forfatteren Heddi Böckman, barndomsskildringen Hand i hand. Hendes produktion omfatter over 40 bøger, herunder Bonadea, 1967 (da. 1980), Gullkrona gränd, 1969 (Guldkronegyden 1971, Guldkronestræde 1980), Gripanderska gården, 1970 (Gripånders hus, 1980), Gångande Grå, 1971 (Gangeren den grå, 1980), Mattan från Kars, 1989 (Det magiske tæppe, 1992), Korpfolksungen, 1994 (Telit fra ravnefolket, 1995).
Irmelin Sandman Lilius’ bøger er blevet oversat til mange sprog, og hun er blevet prisbelønnet såvel i Finland som internationalt. To gange har hun været nomineret til Nordisk Råds litteraturpris.
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Irmelin Sandman Lilius udgivet en lang række børnebøger og en biografi om sin mand, Sjutusen år, 2003.
Hun har bl.a. modtaget Tove Jansson-prisen 2003 og Längmanska-prisen 2007.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Susanne Ahlroth-Särkelä: Upptäcktsresor i en värld som ständigt är ny: Irmelin Sandman Lilius barnbokskritik i Dagens nyheter och Hufvudstadsbladet 1973-93, 1996
Petra Wrede: Fru Sola-trilogien. En studie i Irmelin Sandman Lilius' berätterkonst, 1986