Datter af oberst Josef Gabriel Richert. Hun giftede sig 1881 med forretnings- og rigsdagsmanden Johan Ekman i Göteborg og påbegyndte herefter den krønike over familiens liv, Familjen Johan Ekmans krönika, 1914, 1918-23, som kom til at omfatte fire dele, den sidste posthumt udgivet i 1979 af datteren Birgit.
Hedda Ekman var en dygtig fotograf, og hendes albumlignende memoirer afspejler i udsøgt æstetiske former familielivet i svensk overklasse ved århundredets begyndelse. I Kvinnohistoriska Arkivet i Göteborg opbevares Hedda Ekmans efterladte skildring af sin opvækst i Göteborgs liberale kredse.