En særlig nordisk stemning tematiseres i en række værker efter 2000. Sneen, tavsheden, mørket og kontrasten mellem det trange hjem og den store natur er fællestræk i en sproglig afsøgning af et kvindeligt rum.Det udfoldes i romaner og digtsamlinger af bl.a. Johanna Boholm, Merethe Lindstrøm, Rosa Liksom og Christina Hesselholdt.
Forfatter: Peytz & Co
Efter årtusindskiftet 2000 bliver globaliseringen og den kvindelige migration fra fattige lande til vesten et tema i litteraturen. Forestillingen om et globalt søsterskab udfordres af virkeligheden, hvor mødet med den “anden” fremmede kvinde bl.a. foregår som et møde mellem arbejdsgiver og hushjælp og som udstiller et overordnet-underordnet forhold. Reflektioner over det skæve magtforhold mellem den nordiske kvinde og hendes undertrykte “søster” kommer bl.a. til udtryk i au-pair-romaner, litteratur om kvindelige flygtninge samt i reportager og tegneserier om mødet med undertrykte kvinder uden for Europa.Eksempler på forfattere, som arbejder med disse problemstillinger litterært er Kirsten Hammann, Sara Kadefors, Aasne Linnestå og Åsne Seiersted
I 2000-tallet afløses 1970’ernes biografiske og selvbiografiske fortællinger af nye blandingsformer, som bevæger sig i grænselandet mellem fakta og fiktion – også kaldet autofiktion. Genren benyttes både af mandlige og kvindelige forfattere, men især de kvindelige forfatteres værker er blevet kritiseret for at overskride og udstille det private.Kvindelige eksponenter for autofiktionen er bl.a. Maja Lundgren, Carina Rydberg, Suzanne Brøgger, Anne Lise Marstrand-Jørgensen og Herbjørg Wassmo.
2000-tallets nordiske romaner er fyldt med kvindelige detektiver, gotiske heltinder og monstre. Hos de mandlige forfattere forvandles den kvindelige hovedperson ofte til et destruktivt monster, hos de kvindelige forfattere derimod anvendes inddragelsen af overnaturlige træk ofte til at tematisere den kvindelige hovedpersons selvrealisering og frigørelse fra den herskende kønskontrakt og traditionelle familiemønstre. Eksponenter for den gotiske roman er bl.a. Leonora Christina Skov, Olga Ravn, Majgull Axelsson og Yrsa Sigurðardóttir.
I 1970’erne begyndte Nordkalottens eneste oprindelige folk, samerne og minoriteter som de svenske tornedalinger at organisere sig. Det første skønlitterære værk skrevet af en samisk kvinde på samisk udkom i 1971 og siden har en række kvindelige forfattere fulgt efter med værker, der ofte tematiserer modsætningerne mellem majoritets- og minoritetskulturen. I værkerne bringes ofte gamle samiske myter og mundtlige overleveringer i spil i undersøgelserne af en særlig samisk kvindelig identitet.De toneangivende kvindelige forfattere er bl.a. Rauni Magga Lukkari, Synnøve Persen, Maren Uthaug og Rosa Liksom.
Den grønlandske litteratur efter 2000’erne er bl.a. optaget af sprogpolitik og nationalfølelse på Grønland og af at tage et nyt afsæt, der overskrider de gamle koloniale fortællinger om magt og afmagt i forhold til Danmark.Hvor grønlandske forfattere tidligere primært skrev for et grønlandsk publikum, har den grønlandske litteratur i de seneste år undergået en udvikling til at blive mere internationalt orientereret.Blandt de toneangivende nye grønlandske stemmer er Jessie Klemannn, Julie Edel Hardenberg og Katti Frederiksen.
Omkring 2000’erne bliver det personlige igen politisk. En ny generation af kvindelige lyrikere forholder sig til den globaliserede, medialiserede virkelighed med krop, køn og identitet som de bærende temaer.Poesien kobler det nære og det kropslige med det globale og inddrager krige, klimaødelæggelser og kolonialismens spor i forståelsen af bl.a. hvidhedens privilegier.Blandt tidens kvindelige lyrikere er bl.a. Mette Moestrup, Aase Berg, Ida Börjel og Gerður Kristný.
Omkring årtusindskiftet opstår en ny forfatterfunktion – også kaldet den seminautiske. Det betyder, at forfatteren opfatter verden som tilgængeligt materiale, der kan indsamles og efterbehandles.Forfatterens krop og privatliv opfattes hverken som principielt uvedkommende eller per definition relevant, men mere som et materiale, som kan genbruges.Eksponenter for denne måde at skrive på er bl.a. Christina Hagen, Mona Høvring, Athena Farrokhzad og Niviaq Korneliussen.
Den nordiske samtidslitteraturs fortællinger om galskab og psykiatri handler om kønslig ambivalens og kreativitet. I modsætning til tidligere er litteraturen nu optaget af helt fundamentalt at bryde med kønnet som sådan og finde tilbage til en prækønnet tilstand, hvor der ikke sættes lighedstegn mellem den kønnede krop og det seksuelle begær.Eksponenter for denne tendens er bl.a. Lotte Inuk, Christel Wiinblad, Beate Grimsrud og Linda Boström Knausgård.
I midten af 1990’erne manifesterer en ny genre sig i skønlitteraturen, som får betegnelsen chicklit. Den er en opdateret udgave af den klassiske kærlighedsroman, som favner storbyens single- og datingkultur i et kvindeperspektiv.Med bøgerne Sex and the City og Bridget Jones’ dagbog som forbilleder udvikler forfattere som fx Henriette Lind, Lotte Thorsen, Kajsa Ingemarsson og Siri Østli en nordisk variant af chicklitten.