Nordens salonkultur blomstrede i 1700-tallet og 1800-tallet. Her spillede den kvindelige værtinde en altdominerende rolle. Hun skabte et engageret samtaleforum for tidens mandlige kunstnere, intellektuelle, diplomater og mæcener, som hun samtidig var afhængig af. En salons succes var nemlig proportional med antallet af deltagende berømtheder. Salonen var smagsdannende, og spillede en vigtig rolle i tidens kulturliv.

I samtiden blev salonværtinderne opfattet som usædvanlige. I en kort periode gav det dem lejlighed til at deltage i kunsten, kulturen og politikken. Dog hverken på egne præmisser eller på lige fod med mændene. Trods lille synlighed i litteraturhistorien var værtinderne selv kunstskabende. Deres foretrukne genrer var den intime samtale, brevet, dagbogen, erindringer, portræt og poesi. Blandt nordens mest markante salonværtinder finder man svenske Malla Silfverstolpe og danskerne Kamma Rahbek, Friederike Brun og Charlotte Schimmelmann.