Stærke religiøse oplevelser har været katalysator for righoldig tekstproduktion gennem litteraturhistorien. Det gælder for den Hellige Birgitta i 1300-tallet. Og det gælder i vor egen nutid, hvor den norske forfatter Sigrid Undsets konvertering til katolicisme i 1924 fik stor betydning for hendes forfatterskab.

Den kristne kirkes holdninger til kvinder, som har skrevet, missioneret, prædiket, profeteret eller på andre måder optrådt som Guds talerør, har været særdeles omskiftelig gennem historien: snart accepterende, snart fordømmende eller afventende. Var kvinder udelukket fra rollen som forkyndere via et præsteembede, var de til gengæld virksomme som salmedigtere. Hen imod slutningen af 1600-tallet findes i både Sverige og Danmark et stigende antal kvinder, hvis salmer blev optaget i salmebøgerne.