At huske

9 artiklerAlle temaer

Om temaet

Gennem historien har kvinders skriverier fungeret som fælles hukommelse. Takket være dem er tilværelsen i hjemmet, slægtens liv og forgreninger blevet dokumenteret dels i slægtsbøgernes optegnelser om familiekredsens skæbne, dels i selvbiografier og dagbøger. I 1800-tallet forsøgte den erindrende skribent ydermere at gøre sin livshistorie moralsk opbyggelig, bekende og belære om sine fejltagelser og gøre sine menneskelige erfaringer nyttige.

For andre var skriverierne en måde at forbinde sig med verden. Den danske præstekone Eline Boisen skrev sine omfattende erindringer ud fra en kolossal bitterhed og vrede, skrev sig ud af sin isolation og ensomhed: »Jeg er indespærret mellem fire Vægge«, lød det symbolsk i hendes forord; skriften blev den skabende kraft, som forbandt hende med verden.

G. Boccaccio: <em>Le Livre de cleres et nobles Femmes</em>. Ms.Fr 399, Bibliothê