Det moderne gennembrud i slutningen af 1800-tallet var i bogstaveligste forstand et 'brud' med gamle sædvaner. Overalt sporede man en hektisk kvindelig aktivitet. I alle de nordiske lande sluttede kvinderne sig sammen i nationale kvindesamfund for at bringe kvindesagen op i de lovgivende forsamlinger og i offentligheden. Det var ikke mere et spørgsmål om, hvorvidt kvinder skrev, for det gjorde de! Et kvindeligt gennembrud var en realitet – både hvad angik mængden af debuterende skønlitterære forfattere og mængden af kvinder, der deltog i den offentlige debat.

I modernitetens kvindelige tekst var der plads både for bredere miljøskildringer og for gennemskrivningen af en kvindelig udviklingshistorie. Tre debutromaner fra henholdsvis Sverige, Norge og Danmark fremviste en fælles moderne tendens samtidig med, at forskelligheden viste spændvidden og modsigelserne i det kvindelige gennembrud. Forfatterne var norske Amalie Skram, svenske Victoria Benedictsson og danske Adda Ravnkilde.