Nyhedsarkiv

Juli 2012

Ny bog

Litteraturprofessor Anne-Marie Mai har skrevet bogen Birgitte Boye: Med største pragt naturen gik (2012), der er en analyse af en af Birgitte Boyes salmer fra 1778.

Birgitte Boye (1742-1824) var en af 1700-tallets danske lærde kvinder, som bl.a. skrev skuespil og salmer.

 Læs mere om Birgitte Boye


Juni 2012

Den 29 maj fylder Pia Tafdrup 60. Tafdrups digte befinder sig i spændingsfeltet mellem sprog og verden. I dette spændingsfelt er kroppen digtets forankring i det konkrete og fysiske, og samtidig er kroppen indgangen til naturen og til en oplevelse af kosmos. Tafdrups seneste digtsamling, Salamandersol, er udkommet i 2012.

Den 30 maj 2012 fylder Pia Juul 50. Med Pia Juuls forfatterskab fandt 1980'er-digtningen et nyt vigtigt æstetisk afsæt for tematiseringen af køn og eksistens, ikke visionært og kosmisk som i Pia Tafdrups digtning, men parodisk, afslørende og vidunderligt drømmende i en og samme bevægelse.

Læs mere om Tafdrup og Juul her.


Maj 2012

Den 4 maj fyldte den danske forfatter Ulla Ryum 75.
Ryum har skrevet romaner, noveller og dramaer, der udforsker forholdet mellem kønnene og længslen efter kærlighed. Hendes forfatterskab er fabulerende, og en underfundig humor er et gennemgående træk.
Læs mere om Ulla Ryum her.

Den 4 maj fyldte den danske forfatter Ulla Ryum 75.

Ryum har skrevet romaner, noveller og dramaer, der udforsker forholdet mellem kønnene og længslen efter kærlighed. Hendes forfatterskab er fabulerende, og en underfundig humor er et gennemgående træk.

Læs mere om Ulla Ryum her.


Marts 2012 

Den 27 marts fyldte den danske forfatter Cecil Bødker 85. Hendes værker blander hverdag og mytestof, og modernitetskritikken er et gennemgående træk i hendes forfatterskab.

Bødker har skrevet bøger for både børn og voksne.

Læs mere om Bødker her.